Books available in: Denmark
  • The Judas Strain: A Sigma Force Novel

    Fra dybderne i Det Indiske Ocean er en frygtindgydende pest steget op for at knuse menneskeheden ? en sygdom, der er ukendt, ustoppelig … og dødbringende. Men den er blot et forvarsel om den uhyggelige skæbne, der følger.Om bord på et krydstogtskib, som er omdannet til et nødtørftigt hospital, leder dr. Lisa Cummings og Monk Kokkalis ? agenter for den hemmelige skyggeorganisation SIGMA Force ? efter svar på den besynderlige lidelse, der på uforklarlig vis er skyllet i land. Men andre har langt mindre uegennyttige hensigter. Ved et barbarisk og pludseligt kup kaprer terrorister fartøjet og forvandler et hjælpeskib til et flydende laboratorium for biologiske våben. Ved en fjerde juli-fest på den anden side af jorden forpurrer SIGMA?s commander Gray Pierce en smuk snigmorders morderiske planer ? en fejlslagen dræber, der er i besiddelse af det første spor på vejen til at finde et muligt middel mod sygdommen. Med alle mænd, kvinder og børns skæbner på vægtskålen, slutter Pierce sig sammen med den kvinde, der ønskede ham død, og sammen begiver de sig ud på en forbløffende færd ? som snor sig gennem venetianske grave, byzantinske katedraler og jungleklædte ruiner ? i fodsporene på historiens mest sagnomspundne opdagelsesrejsende: Marco Polo. Men tiden er deres fjende, eftersom en verdensomspændende pandemi hastigt vokser sig ud af kontrol. Og i takt med at en nådesløs galning følger lige i hælene på dem, bliver Pierce og hans uventede allierede suget ind i et forbløffende mysterium, der er begravet dybt nede i fortiden og i menneskehedens genetiske kode. Og mens sekunderne tikker og fører dem tættere og tættere på dommedag, vil Pierce indse, at han ikke kan stole helt på nogen ? hverken den forheksende gåde, der løber ved siden af ham eller sågar dem, der står ham nærmest ? for en hvilken som helst af dem kunne være … en Judas. James Rollins er den topsælgende forfatter af otte tidligere romaner: Subterranean, Excavation, Deep Fathom, Amazonia, Ice Hunt, Sandstorm, Map of Bones og Black Order. Han har en ph.d. i veterinær medicin og har sin egen praksis i Sacramento, California. Han dyrker huleudforskning på amatørniveau og er autoriseret dykkerentusiast, så man finder ham ofte under jorden eller under vand.

  • Black Order: A Sigma Force Novel

    En uhyggelig brand i en boghandel i København antænder en ubønhørlig jagt hen over fire kontinenter. Brandstiftelse og mord afslører en lumsk plan om at stjæle en bibel, der engang tilhørte Charles Darwin, evolutionsteoriens fader. Og commander Gray Pierce dykker hovedkulds ned i et mysterium, der går helt tilbage til Nazityskland … og til gruopvækkende forsøg udført i et nu forladt laboratorium, begravet i et udhulet bjerg i Polen.På et helt andet kontinent hærger vanviddet i et fjerntliggende kloster højt oppe i Nepal, hvor buddhistiske munke griber til kannibalisme og tortur. Lisa Cummings, en ung amerikansk læge, der er ude for at undersøge grusomhederne, bliver pludselig mål for en brutal snigmorder, der arbejder for hemmelige styrker, som for enhver pris vil have affæren begravet. Lisas eneste forbundsfælle er en skjult pilgrim, Painter Crowe ? chef for SIGMA Force, en eliteenhed af amerikanske forskere og agenter fra specialstyrkerne ? som allerede udviser tegn på den mystiske lidelse, der ødelagde munkenes hjerner. Nu er det op til Gray Pierce at redde både Painter og Lisa ? og en verden, der er i fare ? når SIGMA Force løber om kap for at afsløre en århundredgammel plan, som truer med at ødelægge den nuværende verdensorden … og ændre menneskehedens skæbne for evigt. James Rollins? Den Sorte Orden kombinerer Da Vinci mysteriets historiske spændvidde med vore dages bedste spændingsromaners ubønhørlige gys. Den er et klassisk eventyr ? en genial og åndeløs tour de force, som er fyldt til bristepunktet med afsløringer … samtidig med at den giver et forbløffende nyt indblik i vores rolle i livets store system.

  • Map of Bones: A Sigma Force Novel

    Forbrydelsen er umenneskeligt ondskabsfuld med gruopvækkende konsekvenser, der er såvel utænkelige som uundgåelige. Under en messe i domkirken i Köln blænder en flok ubudne, bevæbnede gæster klædt i munkekutter op for et mareridt af blod og rædsel og mejer skånselsløst både menighed og gejstlige ned. Morderne er ikke kommet efter kirkens guld og værdifulde kunstværker, men efter en uvurderlig skat, der er skjult indeni: de bevarede knogler fra de tre vise mænd, som engang kom for at tilbede en nyfødt frelser. Med sig på flugt fra det blodbad, de har skabt, bærer de en skat, der kan omdanne verden. Vatikanet er i oprør, og vicekommissær Rachel Verona fra Roms carabinieri bliver udpeget til at lede efterforskningen. Men ingen almindelig politiorganisation kan håndtere det bizarre tyveri og massakren alene, så SIGMA Force ? en hemmelig eliteenhed under det amerikanske forsvarsministerium ? indkaldes under kommando af Grayson Pierce. Pierce, som er ny i Sigma, sammensætter et elitehold af videnskabelige og specialstyrkeagenter, som skal opklare mysteriet om de stjålne knogler, og sammen begiver de sig ud på et snirklet vej gennem en labyrint af spor og dunkle afsløringer, der fører dem rundt til Verdens Syv Underværker ? og til den mystiske og skrækindjagende Drageordens dørtærskel. Drageordenen er et ældgammelt, hemmeligt broderskab af alkymister og snigmordere, hvis mestre har planer for de hellige rester, der skal ændre menneskehedens fremtid på altødelæggende måder, som kun de mest vanvittige fanatikere ville kunne ønske sig ? og de lader ikke nogen eller noget stå i vejen for sig. Pludselig bliver Pierce, Verona og SIGMA-holdet de jagede såvel som jægerne og tvunget til at gøre brug af enhver færdighed, de besidder, for at følge knoglerne til den endegyldige konfrontation mellem mørke og lys ? i en glemt afkrog af historien, hvor videnskab og religion forenes og udløser en rædsel uden lige siden tidernes morgen.